onsdag den 13. maj 2009

Ting 1: Opret Google-konto

Velkommen til første ting af de 23.

Du skal nu oprette dig som bruger hos Google, så du senere kan logge på Blogger og lave dig en blog. Din Google konto skal bruges flere gange i løbet af 23 ting, så det er slet ikke spildt arbejde.

Hvis du allerede har en gmail eller en google-konto kan du bruge tiden til at udforske mulighederne i Google.

Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre er herunder en lille manual til at få dig en google-konto.


Trin 1: Opret en Google konto
Gå til den website, der hedder https://www.google.com/accounts/ManageAccount og klik der, hvor der står 'Har du ikke en Google konto?'


Trin 2: Indtast oplysninger
Udfyld skemaet med en email-adresse, du allerede bruger (fx din arbejds-email - du skal kunne
komme ind i den email-indbakke for at kunne gøre opgaven færdig)


Trin 3: Bekræftelse via email
Når du har udfyldt formularen og sendt den, får du besked om, at der er blevet sendt en mail til den email adresse, du skrev ind. Gå ind i din e-mail indbakke og åbn e-mailen. Der er et link i den, og når du klikker på det, aktiverer du din Google-konto. Dette er for at sikre, at man ikke kan oprette konti i andre folks navn.


Trin 4: Log dig ind på din Google-konto
Nu kan du logge dig ind på http://www.google.com/ og se din startside.
Du skal bare bruge den e-mail adresse, som du har brugt til at oprette din Google-konto med.
ELLER:
Du kan også vælge at knytte en Gmail konto til din Google konto, før du går videre.

Du er nu klar til den 2. ting af de 23 ting.

1 kommentar:

  1. Ih, hvor er det sjovt at lege på arbejde :o) Jeg blev den første til at skrive en kommentar - hvem bliver den næste?

    SvarSlet