torsdag den 13. august 2009

Ting 14: Download musik fra Netmusik


netmusik.dk er verdens første og største service for online-lån af musik. Netmusik har den nyeste musik i alle genrer og adgang til over 1,6 millioner musiknumre.


Nu skal du lære at downloade/downlåne musikfiler fra Netmusik.dk og overføre dem til en MP3-afspiller


Opgaver.


Gå til netmusik.dk
Søg efter en kunstner, album eller sangnummer du gerne vil downloade

Man kan downloade både et helt album eller enkelte sangnumre. Tryk på tilføj ud for sangnummer eller ud for album.

Nu ligger albummet eller sangnummeret i din kurv klar til download. Du kan se din kurv ved at trykke vis. Her kan du også slette dine valg.

Vælg nogle albums eller nogle sange.

Du begynder downlån ved at trykke hent. Du skal nu logge ind. Vælg Middelfart bibliotek og indtast låneroplysningerne. Tryk bekræft.

Du kan nu vælge at downloade dine lån et ad gangen eller via en såkaldt zip-fil. En zip-fil komprimerer filerne og gør det muligt at downloade flere filer på en gang.

Prøv at bruge zip-metoden. Tryk start zipping og derefter download zip.
Der kommer en popup på skærmen. Lav evt. en ny mappe i din mappe på fællesdrevet, der hedder Netmusik og gem.
Når filerne er downloadet skal de udpakkes. Tryk udpak alle filer. Vælg den mappe filerne skal udpakkes til. Her kan du eksempelvis igen vælge mappen Netmusik som du lige oprettede.

Når filerne er udpakket kan du trykke afspil alle – (Hvis den mulighed ikke er der, kan du markere alle filerne – højreklikke og vælge afspil)
Nu skulle filerne gerne kunne afspilles i Windows Media Player.



Overfør musikken til MP3-afspiller:


Biblioteket har indkøbt to mp3-afspillere, som kan bruges til denne opgave. De ligger på hylden ved Dortes plads, og skal returneres efter brug.


Windows Media Player forefindes i forskellige udgaver på de forskellige maskiner version 9 kan ikke bruges, derimod fungerer det fint med både version 10 og 11, hvor der blot er lidt forskel på udseende. Version 10 på de fleste maskiner i Middelfart desværre kender vi ikke status i Ejby, Nrå og Strib.


Start Windows Media Player . Vælg 'Synkronisér' i øverste bjælke. Sæt din mp3-afspiller til computeren med det medfølgende kabel.

Tjek at din mp3 afspiller er synlig i højre side af vinduet, sandsynligvis som My Zen ellers som drev E: Flytbar disk.

Nu skal du markere den musik du vil have over på afspilleren, klik på fanen bibliotek, højreklik på titlen og vælg Føj til synkroniseringsliste. Nu vil de valgte numre være synlige i venstre side af skærmen, og du er klar til at synkronisere.

Tryk på 'Start Synkronisering'. under fanen synkronisering

Nu overføres musikken sammen med licensen/rettighederne til din mp3-afspiller. Prøv at afspille musikken.

Brug for hjælp? Se evt. vejledningen til Netmusik eller spørg Benjamin og Allan.

Husk at skrive på bloggen om det lykkedes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar