torsdag den 4. juni 2009

Ting 5: RSS-læser og RSS-feeds

Vi har allerede stiftet en smule bekendtskab til RSS-feeds gennem overskrift.dk og iGoogle.

RSS (Real Simple Syndication) er en teknik til at distribuere nyheder fra websites til din computer. I stedet for hele tiden at skulle browse og besøge en masse websites for at holde sig ajour med nyhederne, anvendes RSS til at servere nyhederne direkte til dig, mens de er helt nye og friske.

Med en nyhedslæser (også kaldt RSS-læser) kan du spare tid, fordi du med nyhedslæseren kan abonnere på nyheder (RSS-feeds) fra dine favorit-websteder og få det hele samlet ét sted.

Via din google konto har du mulighed for anvende Google læser som din RSS-læser

Opgaver

Find Google Læser.

Gå ind på googles startside. Øverst til venstre i skærmbilledet er en række links. Tryk på mere.
Der kommer et rullepanel. Vælg Læser.
Du kan nu vælge at tage rundturen (nederst på siden) og læse om Google Læser.
Log ind med din Google konto.

Begynd at abonnere på nyheder

Du kan nu begynde at abonnere på Googles forudbestemte nyhedsfeeds.
Vælg eksempelvis Nyheder (9 feeds fra forskellige nyhedsmedier). Du får nu mappe frem i venstre kolonne, der hedder Nyheder. Klik på et abonnement og du får en oversigt over nyheder med titel og kort indledning. Klik på titlen og du får hele nyheden.

Du kan tilmelde flere abonnementer ved at klikke på "søg efter ting" i venstre kolonne. Du kan browse i kategorier eller søge efter et specifikt emne


Du kan afmelde og administrere abonnementer ved at klikke på "administrer abonnementer" nederst på siden.

Udforsk selv mulighederne i Google Læseren, før du går videre til næste opgave. Du kan også læse mere om Google læseren her

Find RSS-feeds på nettet

Der er mange muligheder for at finde RSS-feeds på nettet. Stort set alle hjemmesider giver denne mulighed. Du kan prøve at abonnere på 23ting-bloggen, litteratursiden og nyheder fra DR. Men det er bare forslag, find selv andre gode sider at abonnere på. Se efter det orange ikon. Det betyder, at der er rss-feeds på siden.



Hjælp kan fås hos din sidemand eller Allan eller Benjamin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar