Så er vi nået til ting nr. 4, som handler om at få en personlig Google-side (iGoogle startside).
Du vælger selv indholdet på din iGoogle. Det kan for eksempel være kalender, nyheder, vejrudsigt, email, små spil osv. Indholdet på startsiden kaldes for gadgets.
Man kan også selv ændre udseende på siden, så alle muligheder er tilstede for, at iGoogle kommer til være dit "hjem" på nettet.
Opgaver
Opret iGoogle startside
Gå ind på Googles forside. Log ind på din google konto.
Vælg iGoogle i øverste højre hjørne.
Herefter bliver du guidet igennem oprettelsesproceduren, hvor du vælger indhold til din personlige forside. Du kan altid ændre i indholdet senere hen.
Tilføj indhold
Du skal nu tilføje det indhold du gerne vil have på din personlige startside. Det gør du ved at trykke på ”tilføj indhold” i højre side.
Herefter får du vist en række gadgets eller ting, du kan trække ind på din personlige startside. Du kan vælge at undersøge de forskellige kategorier i venstre side eller simpelthen at søge på noget specifikt i søgefeltet.
Når du har fundet noget interessant - trykker du tilføj, og tingen er nu på din google startside.
Design af din personlige forside
Du kan ændre farver og baggrund på siden ved at vælge ”vælg tema” i højre side.
Du kan også trække sidens elementer rundt og placere dem lige præcis der, hvor du vil have dem.
Hvis du har mange elementer på din personlige startside eller du bare vil have en opdeling af dem, kan du oprette flere faner til din startside. Fx kan du lave en fane med titlen ”Nyheder” og så lægge alle nyhedsfeeds ind på den side.
Du trækker de ting du gerne vil have over i den nye fane ved at venstreklikke og trække tingen op til fanen, så den skifter farve- slip og tingen ligger nu på den nye fane
Det kræver lidt tid at sætte sin forside op med lige præcis de ting, der er relevante for en selv – men når det først kører, er det en nem måde at få overblik over alle ens netbaserede tjenester – mails, nyheder, kalender mv.
Leg selv videre og husk at skrive et indlæg på din blog om iGoogle - kan det bruges til noget fornuftigt?
Brug for hjælp: Spørg Benjamin eller Allan
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar