fredag den 22. maj 2009

Ting 3: Registrer din blog på Overskrift.dk

Da alle blogs ligger på nettet, opfattes de som et stort netværk kaldet blogosfæren. De enkelte blogs er lænket sammen i dette netværk gennem bloglister, kommentarer, links og de såkaldte RSS-feeds.

RSS-feeds er et slags nyhedsbrev, man kan abonnere på. Man kan altså abonnere på andre bloggeres indlæg. Du skal senere lære mere om RSS-feeds og hvordan man abonnerer på dem.

Der findes en række søgemaskiner, der er rettet mod blogosfæren: www.overskrift.dk er eksempelvis en dansk side, der samler alle weblogs i Danmark. Her kan man søge efter blogs med et bestemt emne, og man kan tilmelde sin blog, således at den bliver gjort søgbar.


Opgaver

Tilmeld din blog til overskrift.dk

Du skal finde din blogs rss-feed adresse ved at finde linket Abonner på: Indlæg (Atom) nederst i din blog. Klik på indlæg. Et nyt vindue åbner. Du skal kopiere url-adressen øverst på siden. Luk vinduet.

Gå ind på http://overskrift.dk og klik på tilmeld feed. Indsæt url-adressen og din email-adresse og tryk på tilmeld.

Du er nu tilmeldt og kan findes af andre på overskrift.dk

Leg selv videre med mulighederne på overskrift.dk - du kan eksempelvis prøve at finde dine kollegaers blogs eller blogs med et bestemt emne. Prøv de forskellige søgemuligheder.

Mod på mere? Så kig på technorati.com der minder meget om overskrift.dk, men er international.

Brug for hjælp - Spørg Allan eller Dorte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar